En laserskærer passer godt ind i håndværk og design og i teknologiforståelse, når den bruges som ét værktøj i en designproces og ikke som en printer. Eleverne skitserer, tegner digitalt, skærer en prototype, vurderer den og laver en ny version. Bagefter samler, sliber og færdiggør de i hånden. Her er seks konkrete forløb, og hvordan de hænger sammen med udkastene til de nye fagplaner.
Kort fortalt
- Udkastene til fagplanerne nævner ikke laserskærere. Om maskinen passer ind, er skolens egen faglige vurdering.
- Håndværk og design har i andet udkast to trinforløb: 3.-4. og 5.-6. klassetrin. Valgfaget ligger i 7.-8. eller 8.-9. klassetrin.
- Valgfaget i teknologiforståelse ligger i 7.-8. eller 8.-9. klassetrin. Fagplanerne træder i kraft i skoleåret 2027/2028 ifølge UVM.
- De bedste forløb kombinerer laser og håndværk: eleverne skærer delene og samler, sliber og færdiggør selv.
Hvad siger udkastene til fagplanerne?
Undervisningsministeriet (UVM) offentliggjorde i juni 2026 andet udkast til fagplanerne. Skolerne i udviklingsprogrammet afprøver dem i efteråret 2026, og fagudvalgene justerer dem, før de træder i kraft i skoleåret 2027/2028. Teksten kan altså ændre sig.
Håndværk og design
Faget har tre indholdsområder: håndværk og skabende processer, materialer og ressourcer samt ting og håndværkskultur. Det første handler ifølge udkastet om håndtering af værktøjer, redskaber, maskiner og teknikker med elementer fra designprocesser. I 3.-4. klassetrin er målet bl.a., at eleverne bruger redskaber, værktøjer og elevtilladte maskiner i enkle designopgaver. I 5.-6. klassetrin omfatter undervisningen bl.a. udvikling fra idé til endelig form, funktion og udtryk. Faget nævner tekstil, træ og metal samt et udvalg af andre materialer.
Teknologiforståelse
Valgfaget har tre indholdsområder: digital kreativitet og design, programmering og modellering samt undersøgelse og stillingtagen. Udkastet beskriver afprøvninger, hvor erfaringer fra forrige iteration informerer næste skridt. Under programmering og modellering nævner det at afprøve og udforske programmerbar elektronik og at bruge sensorer. Vi har skrevet om 3D-printeren i faget i 3D-print i teknologiforståelse. Her ser vi på laserskæreren.
Først: hvem betjener maskinen?
I de yngste klasser er det naturligt, at eleverne tegner og designer, mens læreren kører maskinen. Hvem der må betjene laserskæreren, og under hvilket tilsyn, afgør skolen ud fra sin risikovurdering og Når klokken ringer. Brug tjeklisten til makerspacet, og læs om røg og indretning i guiden til udsugning på skolen.
Seks forløb med laserskærer
Forløbene er vores idéer. De er ikke hentet fra fagplanerne, men bygget, så de passer til de indholdsområder, udkastene beskriver.
1. Dørskilt eller nøglering fra egen skitse (håndværk og design, 3.-6. klasse)
Eleverne tegner et motiv på papir. Læreren eller eleven overfører det til tegneprogrammet, og maskinen skærer og graverer i krydsfiner. Bagefter sliber eleverne kanterne og behandler træet med olie eller farve. Snak om, hvorfor træet er mørkt i kanten, og hvordan man placerer delene, så der bliver mindst muligt spild.
2. Æske med fingersamlinger (håndværk og design, 5.-6. klasse)
Eleverne designer en æske til et bestemt formål, fx til blyanter eller en gave. Første version skæres i pap, så de kan teste målene billigt. Derefter skærer de den endelige version i træ og limer den sammen i hånden. Forløbet træner opdeling og sammenføjning, som udkastet nævner. Læs om pap til prototyper i guiden til pap og karton.
3. Skabeloner til tekstil og stoftryk (håndværk og design)
Laserskæreren kan lave præcise skabeloner i karton, som eleverne bruger til tilskæring eller til at trykke mønstre på stof. Selve tekstilarbejdet foregår i hånden. Det kobler maskinen sammen med fagets tekstildel. Til de yngste klasser kan en skæremaskine være et godt alternativ: se ScanNCut i skolen.
4. Lampe eller møbel i model (valgfag håndværk og design, 7.-9. klasse)
Eleverne undersøger en kendt designgenstand, tegner deres egen version og bygger en model i skala af flade dele, der sættes sammen. Første runde i pap, næste i krydsfiner eller akryl. Det passer til valgfagsudkastets brugerorienterede design og fremtidsorienterede designprojekter. Brug kun LED i lamper, og vælg materialer fra positivlisten i materialeguiden.
5. Materialetest som iteration (teknologiforståelse)
Eleverne laver et testgitter i LightBurn med forskellige værdier for power og speed, skærer det og vurderer resultatet. Næste runde justerer de ud fra det, de så. Det er præcis den slags afprøvning, hvor erfaringer fra forrige iteration styrer næste skridt. Fremgangsmåden står i guiden til materialetest i LightBurn.
6. Kabinet til elektronik og sensorer (teknologiforståelse)
Eleverne programmerer en lille mikrocontroller med en sensor og designer et kabinet til den, med huller til ledninger, knapper og lys. Version 1 skæres i pap, og når målene passer, skæres version 2 i akryl eller krydsfiner. Forløbet kobler programmerbar elektronik med en fysisk designproces.
Overblik over forløbene
| Forløb | Fag og trin | Materiale |
|---|---|---|
| Dørskilt eller nøglering | Håndværk og design, 3.-6. klasse | Krydsfiner |
| Æske med fingersamlinger | Håndværk og design, 5.-6. klasse | Pap, derefter træ |
| Skabeloner til tekstil | Håndværk og design | Karton |
| Lampe eller møbel i model | Valgfag håndværk og design, 7.-9. klasse | Pap, krydsfiner eller akryl |
| Materialetest | Teknologiforståelse, 7.-9. klasse | Krydsfiner eller akryl |
| Kabinet til elektronik | Teknologiforståelse, 7.-9. klasse | Pap, derefter akryl |
Sådan får I forløbene til at køre i praksis
- Lad eleverne tegne før timen. Én maskine og en hel klasse kræver, at filerne er klar. Se guiden til filformater og gratis tegneprogrammer.
- Skær prototyper i pap. Det er billigt, hurtigt og viser fejlene, før I bruger træ eller akryl.
- Brug én fælles materialeliste. Kun materialer fra positivlisten, og læreren godkender nye.
- Kombinér med andre værksteder. Mens nogle skærer, sliber, samler og færdiggør andre.
- Lærerne først. Et brugerkursus giver lærerne et fælles udgangspunkt i betjening, daglig vedligehold og LightBurn. Se vores kurser.
Hvilken maskine passer til grundskolen?
Ifølge produktsiden har THOR 60 en arbejdsflade på 600 × 400 mm, 50 W som standard og er klasse 1 certificeret af TÜV Rheinland. Den tilsluttes en almindelig stikkontakt. Skal I skære større emner, så sammenlign i THOR 60 vs THOR 100. Hele serien står på siden om THOR CO2 laserskærere. Vil I læse mere generelt om laser i undervisningen, så se CO2 laserskærer til skoler og CO2 laserskærer til makerspaces og skoler.
Nævner fagplanerne laserskærere?
Nej. Andet udkast fra juni 2026 nævner ikke laserskærere. Håndværk og design nævner værktøjer, redskaber og maskiner, og teknologiforståelse nævner designprocesser og iterationer.
Hvornår træder de nye fagplaner i kraft?
Ifølge UVM i skoleåret 2027/2028, efter at fagudvalgene har justeret udkastene.
Må eleverne selv betjene laserskæreren?
Det afgør skolen ud fra sin risikovurdering og vejledningen Når klokken ringer. I de yngste klasser kører læreren typisk maskinen.
Hvilke materialer er gode at starte med?
Pap og karton til prototyper, krydsfiner og akryl til færdige ting. Brug positivlisten i vores materialeguide.
Hvilket program tegner eleverne i?
De kan bruge et gratis tegneprogram og sende filen til laseren via LightBurn.
Vil I have hjælp til at vælge maskine og udsugning til skolen, så skriv til os. Lærerne kan komme godt i gang med et af vores kurser.
Kilder: UVM, andet udkast til fagplan for håndværk og design, juni 2026, UVM, andet udkast til fagplan for håndværk og design (valgfag), juni 2026, UVM, andet udkast til fagplan for teknologiforståelse (valgfag), juni 2026 og vores produktside for THOR 60.
