Bambu Lab Support
Har du brug for teknisk support eller en reklamation på din Bambu Lab-printer? Selvom du har købt den hos os, foregår den mest effektive support direkte gennem Bambu Labs eget ticketsystem.
Inden du starter
For at oprette en sag skal du bruge din Bambu Account, det samme login, som du bruger i Bambu Studio eller Bambu Handy-appen.
Vi hjælper dig videre
Brug for hjælp til din ticket? Er du i tvivl om noget i processen, eller føler du ikke, at din sag bliver løst korrekt, så kontakt os med dit ticket-nummer, så kigger vi på det sammen.
Godt at vide
Hvorfor oprette en ticket direkte hos Bambu Lab?
- Direkte log-analyse: Du kan uploade dine printer-logs, så Bambu Labs teknikere kan se præcis, hvad der er sket.
- Ekspertviden: Du får hjælp fra de folk, der har bygget maskinen.
- Reservedele: Skal en del udskiftes under garantien, kan Bambu Lab sende den direkte til dig.
- Historik: Du kan altid følge din sag og se tidligere korrespondance ét sted.
Processen, trin for trin
Log ind
Gå til Bambu Labs supportside og log ind med dit Bambu Studio-login.
Vælg kategori
Vælg om det drejer sig om teknisk support, en defekt del eller softwareproblemer.
Beskriv problemet
Forklar fejlen så detaljeret som muligt (gerne på engelsk for hurtigst behandling).
Upload dokumentation
Vedhæft billeder eller en kort video af problemet samt din logfil fra printeren.
Serienummer
Indtast printerens serienummer (se guiden nedenfor).
Find dit serienummer (S/N)
Bambu Lab skal bruge dit serienummer for at identificere din maskine og dens garantistatus. Du finder det her:
- På printerens skærm: Settings → General → Device Info.
- I Bambu Handy-appen: Vælg din printer → tryk på de tre prikker → Device Info.
- I Bambu Studio: Gå til fanen Device og find printeroplysningerne.
- Fysisk på printeren: Et hvidt klistermærke med stregkode og et 15-cifret nummer på bagsiden eller siden.