MASKINFABRIKANTEN BLIVER TIL ODINTEK
Det er helt mærkeligt at sige det højt, specielt når vi tager telefonen disse dage, men efter godt og vel to år som MaskinFabrikanten har vi valgt at skifte vores elskede navn. Vi hedder nu officielt ODINTEK. Det lyder nok fint, smart og lidt tech-agtigt, men for os handler det om meget mere end bare et nyt logo og navn.
Bag det hele står vi stadig de samme tre unge drenge fra Odense af. Vi elsker stadig at nørde de nyeste teknologier og finde ud af, hvordan vi kan koble dem sammen, så de rent faktisk giver mening og virker i den virkelige verden.
Hvorfor lige ODINTEK?
Navnet kom faktisk ret naturligt til os. Vi bor her, og vores hovedkontor ligger i Odense, og som de fleste lokale ved, så er det jo Odins by. Vi er stolte af vores by, og vi er vilde med den styrke og de nordiske dyder, som navnet Odin står for.
Ved at koble ODIN sammen med det, vi brænder for – nemlig TEKnologi – føltes det bare rigtigt. Det er vores måde at fortælle, at vi kombinerer gammeldags ordentlighed med den nyeste teknik. Det er også derfor, du finder et moderniseret Odins tegn i vores nye logo.
Vi vil gerne ud over de fynske grænser
Ærligt talt, så var MaskinFabrikanten et lidt tungt navn at danse med, hvis vi gerne ville snakke med kunder uden for Danmark. Det var også lidt langt, og vi oplevede mange, som enten sagde Maskinfabrikken, Maskinefabrikanten eller noget helt tredje – og så er det altså svært at finde os på nettet.
Vi drømmer jo om at vise vores maskiner frem i hele Norden og måske endnu længere ude. Vi vil gerne kunne give den samme gode service, som vi giver herhjemme, til folk i Sverige, Norge og resten af verden. Her har ODINTEK bare en klang, der fungerer bedre, uanset hvilket sprog vi taler.
Nye maskiner med nordiske navne
Sammen med navneskiftet fra MaskinFabrikanten til ODINTEK har vi også opgraderet vores maskiner. Vi har blandt andet introduceret vores nye THOR CO2-laserskærer. Vi har kaldt den THOR, fordi den er præcis, som vi synes en maskine skal være: stærk, pålidelig og bygget til at blive brugt med masser af power. Vi glæder os til snart at præsentere jer den næste ODINTEK serie!
De samme tre nørder
Selvom der nu står ODINTEK på døren og på fakturaen, så er vi præcis de samme, du får fat i, når du ringer. Vores passion for at skabe de bedste løsninger er kun blevet større. Vi har bare fået et brand, der passer bedre til den rejse, vi er på, og som gør os klar til fremtiden.
Vi håber, I vil tage godt imod navnet ODINTEK og lade MaskinFabrikanten blive i minderne, så I stadig husker, hvor vi kommer fra, når I besøger vores univers. Vi glæder os i hvert fald til at vise jer, hvad vi render og bygger her i Odense.
De bedste hilsner
Rasmus, Martin & Tonny
